Datoen i 2027 afgør ikke status for et eksisterende anlæg
Fluorholdige drivhusgasser kaldes normalt F-gasser og anvendes blandt andet i køleanlæg, airconditionanlæg og varmepumper. Hydrofluorcarboner (HFC'er) er én gruppe af F-gasser. Deres klimapåvirkning udtrykkes normalt som globalt opvarmningspotentiale, forkortet GWP efter den engelske betegnelse.
Den Europæiske Union (EU) indførte en ny F-gasforordning i 2024 med flere forskellige virkemidler. De omfatter en gradvis reduktion af udbuddet af HFC, forbud mod markedsføring af bestemte nye produkter og anlæg, forebyggelse af lækager, certificering af teknikere, genvinding ved udfasning og begrænsninger for, hvilke gasser der må anvendes ved service.
Fra 1. januar 2027 indfører bilag IV yderligere forbud mod markedsføring af nærmere bestemte kategorier af udstyr. De omfatter visse mindre chillere, selvstændige aircondition- og varmepumpeanlæg samt split luft-til-vand-anlæg. Grænsen afhænger af udstyrskategori, nominel kapacitet og kølemidlets GWP. Nogle bestemmelser har undtagelser, hvis alternativer med lavere GWP ikke kan opfylde sikkerhedskravene på driftsstedet.
Det er en tidsplan for produkter og anlæg, ikke én udløbsdato for alt installeret udstyr. Forbuddene i 2027 skaber ikke i sig selv et generelt EU-krav om at fjerne alle sammenlignelige anlæg, som allerede er i drift. Eksisterende udstyr kan dog være berørt af særskilte drifts- og servicekrav samt af den praktiske adgang til kølemiddel, anlæggets tilstand og udskiftningsplanen. Danske begrænsninger skal også vurderes, fordi de kan gå videre end EU's minimum.
Eksisterende anlæg følger et andet dokumentationsspor
For operatører af omfattede anlæg sammenfatter Europa-Kommissionen de løbende pligter som blandt andet forebyggelse af udslip, brug af personer med de relevante certifikater, overholdelse af gældende lækagekontrol, opbevaring af installations- og servicedokumentation i mindst fem år samt genvinding af gas, når anlægget tages ud af drift.
Krav om lækagekontrol afhænger af gastype, mængde og udstyr. For gasser i bilag I begynder den generelle grænse ved fem ton CO2-ækvivalenter. Der gælder andre grænser for gasser i bilag II, del 1, og for relevante hermetisk lukkede anlæg. Et anlæg kan derfor ikke klassificeres sikkert alene ud fra alder, fysisk størrelse eller modelbetegnelse.
Service er også et særskilt spørgsmål. Fra 1. januar 2026 forbyder forordningen brug af gasser i bilag I med et GWP på 2.500 eller derover til vedligeholdelse eller service af airconditionanlæg og varmepumper. Regenereret eller genanvendt gas kan på de angivne betingelser fortsat anvendes til eksisterende anlæg frem til 1. januar 2032. Det forbyder ikke nødvendigvis fortsat drift af anlægget, men kan påvirke den tilgængelige servicevej.
Danmarks bekendtgørelse nr. 1511 af 1. december 2025 trådte i kraft den 1. januar 2026. Den regulerer bestemte HFC'er, perfluorcarboner og svovlhexafluorid gennem nationale forbud og oplistede undtagelser. Den konkrete danske position kan derfor ikke fastslås ud fra EU's udstyrstidsplan alene.
Danmark ændrer også administrationen af autorisationer og uddannelsesbeviser. Ifølge Miljøstyrelsens meddelelse af 24. august 2026 starter det nye organ for F-gas, Autorisation, Uddannelse og Evaluering, forkortet FAUE, den 1. januar 2027. Det eksisterende KMO-system anvendes indtil da. Den administrative ændring erstatter ikke behovet for at kontrollere, at teknikeren eller virksomheden har de relevante kvalifikationer til det udførte arbejde.
En brugbar ejendomsgennemgang begynder med seks datapunkter
Ejendomsdokumentation identificerer ofte et anlæg som chiller, varmepumpe eller aircondition, men mangler de data, der afgør, hvilken regel der gælder. En proportional gennemgang bør forbinde seks datapunkter for hvert relevant anlæg.
Manglende data bør ikke automatisk rapporteres som manglende regeloverholdelse. Det bør rapporteres som et dokumentationshul med et fastlagt næste skridt. Første skridt kan være en mærkningsgennemgang eller indhentning af servicejournalen, ikke en omgående udskiftning.
- Identitet og funktion: producent, model, serienummer, placering, udstyrskategori og den bygningsfunktion, som anlægget understøtter.
- Kølemiddel: gasbetegnelse, fyldning i kilogram og oplyst GWP, understøttet af et foto af anlægsmærkningen og afstemte servicejournaler.
- Konfiguration og kapacitet: om anlægget er selvstændigt eller et splitanlæg, samt den nominelle kapacitet. De sondringer har betydning i bilag IV.
- Driftsdokumentation: installations- eller idriftsættelsesdato, oplyste lækager, reparationer, efterfyldning af gas, lækagedetektering og den seneste krævede kontrol.
- Servicevej: servicevirksomhed, relevante certifikater, kølemiddel anvendt ved vedligeholdelse og eventuel afhængighed af regenereret eller genanvendt gas med højt GWP.
- Udskiftning og lukning: planlagt udskiftningsdato, vurderede alternativer, afhængigheder til lejere eller processer samt genvindings- og bortskaffelsesvej ved udfasning.
Hvad betyder det for ejendomsbeslutninger?
Ved et køb bør datarummet indeholde anlægsoversigt, kølemiddelregister, serviceaftaler, lækagekontroller, reparationshistorik og planlagte investeringer. Kontrollér en stikprøve mod de fysiske mærkninger. Et komplet regneark, som ikke kan afstemmes med de installerede anlæg, er ikke et pålideligt anlægsregister.
Ved investeringsplanlægning skal regelstatus holdes adskilt fra kommerciel robusthed. Et anlæg kan fortsat kunne drives lovligt, men have en begrænset servicevej, lav effektivitet, gentagne lækager eller en erstatningsmodel, som ikke længere kan markedsføres efter den relevante dato. Det er forskellige begrundelser for handling, som bør prissættes særskilt.
Ved udlejning skal det afklares, hvem der styrer driften, bestiller service, fører journaler og betaler en udskiftning. Lejekontrakten og den faktiske driftsordning er begge relevante, men afgør ikke i sig selv det retlige ansvar. Juridiske rådgivere bør bekræfte ansvaret for det konkrete anlæg.
I transaktionsrapporten bør brede formuleringer som "alle F-gasanlæg skal udskiftes i 2027" undgås. En forsvarlig konklusion identificerer det berørte anlæg, kølemiddel og fyldning, den relevante regel, den tilgængelige dokumentation, konsekvensen for forretningsplanen og næste handling.
F-gastidsplanen bør udløse et bedre anlægsregister, ikke en automatisk antagelse om udskiftning af hele porteføljen. Når dokumentationen er fuldstændig, kan ejendomsteamet skelne mellem aktuel regeloverholdelse, mulighed for service og fremtidige investeringer. Når den er ufuldstændig, kan hullet lukkes, før det bliver en overraskelse i pris eller tidsplan.
ACED Miljø kan indarbejde identificerede dokumentationshuller i miljømæssig due diligence og vurderingen af transaktionsrisiko. Køletekniske specialister, den relevante myndighed og juridiske rådgivere bør bekræfte anlægsdesign, servicemuligheder, autorisation og retligt ansvar for den konkrete installation.
Officielle kilder