PFAS i brandslukningsskum: fristen den 23. oktober 2026 tester ejendommens dokumentation

Den 23. oktober er en driftsfrist, ikke det endelige forbud

Kommissionens forordning (EU) 2025/1988 tilføjede en ny begrænsning for PFAS i brandslukningsskum til bilag XVII i EU's kemikalieforordning REACH. Begrænsningen trådte i kraft den 23. oktober 2025 og anvender forskellige overgangsperioder for forskellige produkter og anvendelser. Det generelle forbud mod at markedsføre eller anvende brandslukningsskum med mindst 1 mg/L af summen af alle PFAS gælder fra den 23. oktober 2030 med de angivne undtagelser og en særskilt restgrænse for rengjort udstyr.

Datoen i 2030 kan skjule den mere akutte ændring. Fra den 23. oktober 2026 bliver fortsat anvendelse under den generelle overgangsperiode og bestemte forlængede anvendelser omfattet af driftsvilkår. Skummet må kun anvendes til brande med brændbare væsker, de såkaldte klasse B-brande. Brugeren skal reducere udledninger til miljøet samt direkte og indirekte eksponering af mennesker til det lavest mulige niveau, som er teknisk og praktisk muligt. Hvor det er teknisk og praktisk muligt, skal ubrugt lager og PFAS-holdigt affald, herunder spildevand fra anvendelsen, indsamles separat og håndteres med henblik på en behandling, som destruerer eller irreversibelt omdanner PFAS-indholdet.

Brugeren skal desuden udarbejde en forvaltningsplan for hvert sted, hvor det PFAS-holdige skum anvendes. Planen skal beskrive anvendelsesforhold og mængder, begrænsning af udledninger, indsamling og behandling, rengøring og vedligeholdelse af udstyr, håndtering af utilsigtede lækager og spild samt en strategi for substitution med fluorfrit skum. Planen skal gennemgås årligt og opbevares i mindst 15 år, så den kan forevises tilsynsmyndigheden på anmodning. Fra den 23. oktober 2026 gælder der også mærkningskrav for relevant skum, som markedsføres, samt for ubrugt lager og PFAS-holdigt affald. Transportable brandslukkere følger særskilte datoer for markedsføring og anvendelse og er undtaget fra nogle af kravene.

Det første problem er ofte dokumentation, ikke udskiftning

Forestil dig en logistikejendom, som er beskyttet af et fast skumanlæg og udlejet til en bruger. Anlægsregistret viser en skumtank, men ikke produktets sammensætning, koncentration, installationsdato eller ændringshistorik. Servicerapporter dokumenterer årlig vedligeholdelse, men oplyser ikke, om skum er blevet udledt under test. Lejekontrakten placerer vedligeholdelsen af brandslukningsanlægget hos lejeren, mens ejeren kontrollerer afløbssystemet og godkender større ændringer.

Det materiale er ikke klart til oktoberfristen eller til en transaktion. Den første opgave er at identificere den faktiske bruger og rekonstruere systemets historik uden at antage, at et produktnavn, betegnelsen filmdannende brandslukningsskum (AFFF), et sikkerhedsdatablad eller fravær af en advarselsmærkat beviser den aktuelle PFAS-koncentration. Relevant dokumentation kan omfatte produkt- og batchoplysninger, tekniske data og sikkerhedsdata, leverandørerklæringer, registrering af tanke og rør, servicerapporter, test- og hændelseslog, afløbs- og tilbageholdelsesplaner, affaldsdokumentation, tidligere rengøring samt eventuelle analyser, som er anvendt til at fastlægge koncentrationen.

Tre arbejdsspor bør holdes adskilt. PFAS-holdigt skum på en ejendom beviser ikke, at der er sket en udledning. En udskiftning af skummet besvarer heller ikke, om der er sket en udledning tidligere. En beslutningsklar gennemgang skal vise, hvilke udsagn der er underbygget, og hvad der fortsat er usikkert.

• Aktuel anvendelse og styring: Fastlæg den relevante overgangsperiode eller undtagelse, dokumentationen for koncentration og om brugeren har en stedsspecifik forvaltningsplan, som opfylder kravene.
• Konvertering af anlægget: Definér den krævede brandtekniske ydeevne, et egnet fluorfrit alternativ, rengøring, ændringer, test, godkendelser, affaldshåndtering og driftsafbrydelse.
• Historisk miljødokumentation: Afklar, om tidligere udledninger, øvelser, lækager, ukontrollerede test eller bortskaffelsesveje skaber et troværdigt spørgsmål om kilde og spredningsvej til jord, afløb, grundvand eller overfladevand.

Et substitutionsprojekt kan flytte risikoen i stedet for at fjerne den

Et skift af skum er et brandteknisk og miljømæssigt projekt, ikke blot en udskiftning af væske. Udstyr, som tidligere har indeholdt PFAS, kan fastholde rester. Forordningen fastsætter derfor en særskilt grænse på 50 mg/L for summen af alle PFAS i fluorfrit skum fra ikke-transportabelt udstyr, som er rengjort efter bedste tilgængelige teknik. Europa-Kommissionen skal gennemgå denne undtagelse senest den 23. oktober 2030.

Den tekniske plan bør forbinde det valgte erstatningsskum, anlæggets kompatibilitet, rengøringsmetoden, dokumentationsgrundlaget, de opsamlede væsker og den endelige affaldsvej. Forordningen foreskriver ikke én universel undersøgelse eller ét konverteringsdesign. Beslutningerne afhænger af anlægget, brandrisikoen, skumhistorikken og de gældende brandkrav. Brandrådgivere, udstyrsleverandører, forsikringsselskaber og relevante myndigheder kan alle skulle bekræfte dele af løsningen.

Tilbageholdelse er afgørende. Skylning af et anlæg til et almindeligt afløb kan gøre en udskiftning til en ny udledning. Forordningen kræver for det relevante opsamlede materiale en passende behandling, der destruerer eller irreversibelt omdanner PFAS. I betragtningerne fremhæves det, at almindelig biologisk spildevandsbehandling har begrænset effektivitet over for PFAS. En entreprenørs oplysning om, at væsken er "bortskaffet", er derfor ikke tilstrækkelig dokumentation for ejendommen. Registreringen bør angive mængder, klassificering, transportør, modtageanlæg, behandlingsvej og eventuel dokumentation eller restbegrænsning.

Samme disciplin gælder test og hændelser. Efter EU-begrænsningen udløber overgangsperioden for øvelser og test den 23. april 2027, bortset fra funktionstest, hvor alle udledninger tilbageholdes. EU-datoen er ikke en tilladelse til at fortsætte en aktivitet, som er forbudt efter strengere nationale regler. Danmark forbyder allerede import, salg og anvendelse af omfattede skumkoncentrater med mere end 1 ppm total PFAS på brandøvelsespladser med de anvendelsesområder og undtagelser, der følger af den danske bekendtgørelse. For en dansk ejendom skal både EU-begrænsningen og de eksisterende nationale regler derfor kontrolleres.

En forvaltningsplan bør ikke blot gentage den relevante regel. Den bør kortlægge afspærringspunkter, opsamlingskapacitet, beredskabshandlinger, afløb, eksterne modtagere og den dokumentation, der gemmes efter en hændelse.

Hvad betyder det for ejendomsbeslutninger?

Ved køb, refinansiering og forvaltning bør fristen den 23. oktober behandles som et dokumentationskontrolpunkt. Rækkefølgen nedenfor holder den kommercielle beslutning tæt på det, der faktisk er kendt.

En ejendom med en afgrænset konverteringsplan og fuldstændig dokumentation kan være lettere at prissætte end en ejendom med nyere udstyr, men uden en pålidelig produkthistorik. Det afgørende er ikke ordet PFAS alene. Det er, om de resterende driftsmæssige, økonomiske og miljømæssige usikkerheder er konkrete nok til at håndtere.

ACED Miljø kan hjælpe med at rekonstruere den tekniske dokumentation, identificere troværdige spredningsveje og omsætte uafklarede spørgsmål til proportionale handlinger for ejendommen. Brandslukningsanlæggets regeloverholdelse, det juridiske ansvar og den kontraktuelle fordeling bør afklares med de relevante specialister, myndigheder og juridiske rådgivere.

• Identificer alle skumlokaliteter og den ansvarlige bruger, herunder faste anlæg, mobilt udstyr, oplagret koncentrat, affald og spildevand. Afstem ejerens, brugerens, lejerens og leverandørens roller.
• Fastlæg sammensætning og reguleringsvej. Registrer produkt, dokumentation for koncentration, anvendelse, overgangsdato, mærkningsforhold og enhver påberåbt undtagelse.
• Kontrollér forvaltningsplanen mod ejendommen. Gennemgå faktiske mængder, test, afløb, tilbageholdelse, vedligeholdelse og substitutionsplaner.
• Budgettér overgangen som et projekt. Medtag brandteknisk vurdering, ændringer af udstyr, rengøring, test, driftsafbrydelse, midlertidig beskyttelse, affaldsbehandling og dokumentation.
• Screen for en troværdig historisk udledning. Gå kun videre til målrettet miljøundersøgelse, hvor kilde, spredningsvej og beslutningskonsekvens begrunder det. Forordningen kræver ikke universel prøvetagning.
• Bevar et revisionsklart slutmateriale om produkter, rengøring, opsamlede mængder, affaldskæde, testresultater, godkendelser og opdaterede systemoplysninger.